Programmet
Vi starter dagen med hygge og nybagte boller. Tid til leg indtil alle er mødt ind. Herefter går vi i gang med dagens ”program”. Ved 10. 45 tiden spiser vi frokost, bleerne skiftes og så er det puttetid ;)
Når alle er vågnet, spiser vi frugt og brød og igen skiftes der bleer. Resten af eftermiddagen foregår i ”fri” leg indtil afhentning.
Hos os kan vi sikre en hverdag med barnet i centrum, hvert barn vil føle sig speciel ;)
Der vil være plads til spontanitet, plads til sjov og masser af leg.
I Sneglehuset lægger vi stor vægt på at have tid, tid til at studere en orm, en lille snegl, eller hvad vi måtte møde på vores vej.
- Vi vil give masser af kærlig omsorg og plads til det enkelte barn
- Vi vægter trivsel og sundhed højt, og når vejret tillader det, så vil I finde os ude
- Kosten vil være sund og varieret.
- Nybagte boller hver morgen
Da vi jo er 2 passere, vil det være os begge, som passer alle børnene, og derfor ikke kun den, som står på kontrakten. Det er vigtigt for os, at I forældre er trygge ved at tale med os begge om jeres barns trivsel og hverdag.
Holder jeres barn fri eller kommer I senere end aftalt, vil vi meget gerne have besked senest kl. 8.30 af hensyn til planlægningen af dagen for de andre børn.
Husk altid at give besked hvis en anden henter barnet i Sneglehuset.
Arrangementer
- Traditionen tro holder vi selvfølgelig fastelavn
- Julehygge i december
- Én årlig bedsteforældre-hyggedag
- Kaffe på kanden én dag om måneden
- Børnenes fødselsdag fejres med manér ;)
- Karneval